Investeringer i en grøn fremtid

I PKA har vi et stærkt fokus på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og derfor har vi investeret over 42 mia. kr. i klimaprojekter. Vi deltager i globale klimainitiativer og er med til at sætte klimaet på dagsordenen. Læs meget mere om vores engagement her på siden.

I 2019 forpligtede vi os i investeringsstrategien til Paris-aftalen mål om at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 og helst 1,5 °C. Det indebærer, at vi arbejder for at blive CO₂-neutrale inden 2050. Vi har tilsluttet os de globale initiativer IIGCC’ Net Zero Asset Owner Commitment og Net Zero Asset Owner Alliance (NZAOA), og vi benytter F&P’s klimarapportering.

For at kunne indfri Paris-aftalens mål har vi fastsat en række delmål (2019 baseline), som kan kategoriseres efter aftryk, udledning, intensitet eller vægtet gennemsnitlig intensitet. Vores delmål bygger på opgørelsesmetoden aftryk. Vores måling af porteføljens CO₂-aftryk for scope 1 og 2 indeholder i dag vores beholdning for aktivklasserne børsnoterede aktier, High Yield virksomhedsobligationer og direkte ejendomsinvesteringer. Scope 3 er inkluderet på infrastruktur.

Porteføljens CO₂-aftryk er opgjort ud fra F&P og Finans Danmarks ’CO₂-model for den finansielle sektor’ og er i overensstemmelse med TCFD, NZAOA, og IIGCC’s Net Zero Asset Owner Commitments rammeværk.

Vi er afhængige af, at selskaberne, vi investerer i, reducerer deres CO₂-udledning og -aftryk, hvis vi skal nå i må med reduktionsmålet. Via EOS at Federated Hermes arbejder vi for at påvirke dette. Læs mere om, hvordan vi yder aktivt ejerskab. I vores årsrapport finder du tal på vores egen CO₂-udledning - se den og alle andre rapporter på denne side.

Udfasning af fossile brændstoffer
Skal det globale samfund indfri Paris-aftalens mål, er det nødvendigt at reducere forbruget af fossile brændstoffer. Ud fra økonomiske og klimamæssige hensyn har vi siden 2015 haft tre strategiske initiativer.

Kulinitiativet

I 2015 ekskluderede vi de første kulselskaber og gik i dialog med de resterende kulselskaber i porteføljen. Det var ambitionen, at selskaberne omstiller forretningen til mere vedvarende energikilder for at bidrage til at indfri Paris-aftalens mål. I 2020 besluttede vi at sænke grænserne for kul ved at indføre nultolerance for kulminer, medmindre de er omstillingsparate. På samme tid indførte vi en restriktion mod at investere i forsyningsselskaber, hvor mere end 20 % af omsætningen kommer fra kul, hvis selskaberne ikke er omstillingsparate. På den baggrund har vi ekskluderet 107 kulselskaber.

Olie- og gasinitiativet

I 2016 ekskluderede vi de første selskaber, hvor udvinding af oliesand udgjorde over 50 % af forretningen. I dag har vi en nultolerance for oliesandsselskaber, som ikke er omstillingsparate. På den baggrund har vi ekskluderet ni oliesandsselskaber. I 2017 gik vi i dialog med udvalgte olie- og gasselskaber for at kortlække selskabernes klimastrategi. På den baggrund har vi samlet ekskluderet 48 olie- og gasselskaber.

Transportinitiativet

I 2018 satte vi fokus på transportsektoren. Vi kortlagde de største bilselskabers planer for at omstille deres forretningsplaner i en mere grøn retning, og vi gik i dialog med selskaberne om, hvordan de kan omstille deres produktion til mere klimavenlige biltyper. På baggrund af det har vi ekskluderet ét bilselskab og er gået i kritisk dialog med tre andre selskaber, der er sat på observationslisten. Derudover følger vi udviklingen af de 13 bilselskaber, som indgår i det globale initiativ Climate Action 100+.

Grønne investeringer

Eksempler på klimainvesteringer

Effektive batterier

Batterivirksomheden Morrow

Vi har investeret i den norske iværksættervirksomhed Morrow, der arbejder på at udvikle verdens mest effektive batterier til biler. Fabrikken vil levere batterier til mere end 700.000 elbiler årligt og beskæftige mere end 2.500 medarbejdere.

2 mia. kr.

Californiske solcelleparker

I 2018 investerede vi 2 mia. kr. i de to californiske solcelleparker, Garland og Tranquility, som leverer grøn strøm til mere end 100.000 amerikanske hjem. De to parker består af mere end 1,5 mio. solpaneler og har en samlet kapacitet på 410 MW. Tilsammen dækker de et areal svarende til næsten 5.500 fodboldbaner.

1 mia. kr.

Vindmøllepark i det sydlige USA

Vi har sammen med PenSam i 2020 investeret over 1 mia. kr. i vindmølleparken Escalade i Texas. Vestas leverer i alt 65 møller til vindparken. Estimeret vil parken producere strøm til 275.000 danske hjems årlige strømforbrug.

200 mio. kr.

Klimainvesteringsfonden

Den danske Klimainvesteringsfond investerer i klimaprojekter i udviklings- og vækstlande, fx vindmølleparken Lake Turkana i Kenya, som bidrage til den grønne omstilling og fremme salget af dansk klimateknologi. Vi har investeret 200 mio. kr. i fonden, og de samlede investeringer forventes at blive i størrelsesordenen 8–9 mia. kr.

14 mia. kr.

Målrettet ressource bevidste selskaber

En central udfordring ved at investere grønt er, at nogle industrier har et højt CO₂-aftryk med nuværende teknologier. Det gælder blandt andet forsyning, industriproduktion og råvarer. Fremfor at frasælge disse investerer vi i de virksomheder, der er bedst til at mindske CO₂, spildevand og affald. Derfor har vi investeret 14 mia. kr. i Osmosis Investment Management, som er specialiseret i at udvælge ressourceeffektive selskaber til investeringsporteføljen.

Engagement i den globale klimakamp

Politisk engagement i internationale klimainitiativer

Privat kapital spiller en nøglerolle i den grønne omstilling, og derfor er vi som investor med i en række internationale initiativer som GFANZ, NZAOA og IIGCC, der påvirker den politiske dagsorden og skaber flere grønne investeringsmuligheder.

Der er brug for langsigtede politiske løsninger og offentlig-private partnerskaber for at løse klimaudfordringerne. Derfor går vi i dialog med politikere for at sætte fokus på investorernes rolle i den grønne omstilling. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører er en af metoderne til at reducere risici.

Vi opfordrer vores eksterne samarbejdspartnere - herunder kapitalforvaltere, kreditvurderingsbureauer, revisorer, børser, proxy rådgivere og investeringskonsulenter - til at sikre, at produkter og tjenester, der er tilgængelige for investorer, er i overensstemmelse med opnåelsen af global CO₂-neutralitet inden 2050.

PKA til COP28 i Dubai

I december 2023 mødtes ledere fra politik, erhvervsliv og NGO’er til COP28 i Dubai, Forenede Arabiske Emirater. COP – ’Conference of the Parties’ – er en årlig klimakonference, som på skift afholdes af de lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention fra 1994.

Hovedresultaterne fra COP28 var:

Det blev slået fast, at verden skal bevæge sig væk fra fossile brændstoffer
En tredobling af vedvarende energi (11.000 GW) og en fordobling af energieffektivitet inden 2030
Accelerere indsatsen for at nedfase kulkraft (hvor der ikke sker fangst/lagring af CO2)
Penge til klimakatastrofefonden på 700 mio. USD til at kompensere udviklingslandene for klimakrise
Mål om at udfase nationale støtteordninger til fossile brændstoffer

Medvært og deltager på New York Climate Week

I september 2023 var PKA til New York Climate Week, hvor administrerende direktør Jon Johnsen og ESG-chef Dewi Dylander deltog i en række paneldebatter om blandt andet behovet for flere investeringer havvind i regi af Global Offshore Wind Alliance (GOWA), effekten af Inflation Reduction Act (IRA) samt muligheden for flere investeringer i udviklingslandene.

PKA var medvært til et netværksarrangement med State of Green og Pension Danmark på FN-missionen med en paneldebat, der fokuserede på, hvordan mobilisering af privat kapital til klimarelaterede investeringer kan medføre en mere ansvarlig udvikling i udviklingslande.

Blended finance og investeringer i udviklingslandene

Der er brug for offentlige-private samarbejder og deling af risici gennem fx ’first loss’ og ’blended finance’, der kan nedbringe risikoen ved investeringer i nye teknologier og udbygning af vedvarende energi i udviklingslande. PKA har positive erfaring med at investere i udviklingslande gennem blended finance (SDG fonden).

Siden 2011 har vi sammen med den danske stat investeret i private equity impact fonde med fokus på bæredygtig udvikling i udviklingslande. Blended finance hjælper med at identificere nye investeringsmuligheder og afbøde risici, der hindrer investeringer, da der er mere risiko forbundet med bæredygtigheds-investeringer i udviklingslande end i EU og USA. Derfor foretrækker institutionelle investorer som PKA blended finance, da dette mindsker vores risici og derved sikrer vores medlemmer et afkast.

EU-reguleringer

Nye ESG-krav

Udviklingen på ESG-området sker med hastige skridt, og mange nye lovkrav og tiltag ser dagens lys. Indenfor lovgivningsområdet arbejder EU med en ambitiøs bæredygtighedsregulering, som har til formål at finansiere bæredygtige aktiviteter, bidrage til det langsigtede mål om klimaneutralitet og forhindre såkaldt greenwashing. Med tydelige kriterier for bæredygtighed og krav om oplysninger vil investorer kunne foretage datadrevne valg og investere med større vished og gennemsigtighed. Den investorrettede EU-regulering er komplementeret af oplysningskrav til virksomheder, som vil skulle rapportere bedre, bredere og mere sammenligneligt om deres bæredygtighed.

I maj 2018 vedtog EU-Kommissionen en lovpakke med en række initiativer til fremme af bæredygtig finans. To af disse initiativer var disclosure-forordningen, Sustainable Finance Disclosures Regulation, og taksonomi-forordningen, EU Sustainable Finance Taxonomy. I forlængelse af vedtagelsen af Disclosure- og Taksonomiforordningerne blev CSRD-direktivet vedtaget i 2023, som påvirker PKA med større krav til transparens og rapportering.

Disclosure-forordningen

Disclosure-forordningen har til formål at sikre, at finansielle markedsdeltagere, herunder pensionskasser som PKA, integrerer bæredygtighedsrisici i deres rapportering og investeringspolitik, samt offentliggør en række oplysninger om bæredygtighedsforhold i deres investeringer (de såkaldte ’principal adverse impact-indikatorer’ eller PAI). Blandt disse oplysninger er tal for investeringers CO₂-udledninger, CO₂-aftryk og CO₂-intensitet.

Taksonomi-forordningen

Taksonomi-forordningen har til formål at definere fælles standarder i EU for, hvilke økonomiske aktiviteter der er bæredygtige. Det skal gøre det mere transparent og gennemskueligt at investere bæredygtigt. Derudover bliver det sværere at ’greenwashe’, fordi får investorer større sikkerhed for, at deres bæredygtige investeringer reelt er bæredygtige. Taksonomien skal betragtes som et opslagsværk, hvor investorer og andre kan finde oplysninger om, hvad der kræves af en given investering for, at den er bæredygtig.

CSRD-direktivet

CSRD-direktivet har til formål at samle rapporteringskrav om bæredygtighed, herunder rapporteringskrav i henhold til TCFD. Rapporteringen skal ske i årsrapporten. Pensionskasserne i PKA-samarbejdet vil være omfattet af rapporteringskravene i CSRD for regnskabsåret 2025.