Investeringer i en grøn fremtid

I PKA har vi et stærkt fokus på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og derfor har vi investeret over 37 mia. kr. i klimaprojekter. Vi deltager i globale klimainitiativer og er med til at sætte klimaet på dagsordenen. Læs meget mere om vores engagement her på siden.

I 2019 forpligtede vi os i investeringsstrategien til Paris-aftalen mål om at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 og helst 1,5 °C. Det indebærer, at vi arbejder for at blive CO₂-neutrale inden 2050. Vi har tilsluttet os de globale initiativer IIGCC’ Net Zero Asset Owner Commitment og Net Zero Asset Owner Alliance (NZAOA), og vi benytter F&P’s klimarapportering.

For at kunne indfri Paris-aftalens mål har vi fastsat en række delmål (2019 baseline), som kan kategoriseres efter aftryk, udledning, intensitet eller vægtet gennemsnitlig intensitet. Vores delmål bygger på opgørelsesmetoden aftryk. Vores måling af porteføljens CO₂-aftryk for scope 1 og 2 indeholder i dag vores beholdning for aktivklasserne børsnoterede aktier, High Yield virksomhedsobligationer og direkte ejendomsinvesteringer. Scope 3 er inkluderet på infrastruktur.

Porteføljens CO₂-aftryk er opgjort ud fra F&P og Finans Danmarks ’CO₂-model for den finansielle sektor’ og er i overensstemmelse med TCFD, NZAOA, og IIGCC’s Net Zero Asset Owner Commitments rammeværk.

Vi er afhængige af, at selskaberne, vi investerer i, reducerer deres CO₂-udledning og -aftryk, hvis vi skal nå i må med reduktionsmålet. Via EOS at Federated Hermes arbejder vi for at påvirke dette. Læs mere om, hvordan vi yder aktivt ejerskab. I vores årsrapport finder du tal på vores egen CO₂-udledning - se den og alle andre rapporter på denne side.

Udfasning af fossile brændstoffer
Skal det globale samfund indfri Paris-aftalens mål, er det nødvendigt at reducere forbruget af fossile brændstoffer. Ud fra økonomiske og klimamæssige hensyn har vi siden 2015 haft tre strategiske initiativer.

Kulinitiativet

I 2015 ekskluderede vi de første kulselskaber og gik i dialog med de resterende kulselskaber i porteføljen. Det er ambitionen, at selskaberne omstiller forretningen til mere vedvarende energikilder for at bidrage til at indfri Paris-aftalens mål. I 2020 besluttede vi at sænke grænserne for kul ved at indføre nultolerance for kulminer, medmindre de er omstillingsparate. På samme tid indførte vi en restriktion mod at investere i forsyningsselskaber, hvor mere end 20 % af omsætningen kommer fra kul, hvis selskaberne ikke er omstillingsparate. På den baggrund har vi ekskluderet 119 kulselskaber.

Olie- og gasinitiativet

I 2016 ekskluderede vi de første selskaber, hvor udvinding af oliesand udgjorde over 50 % af forretningen. I dag har vi en nultolerance for oliesandsselskaber, som ikke er omstillingsparate. På den baggrund har vi ekskluderet seks oliesandsselskaber. I 2017 gik vi i dialog med udvalgte olie- og gasselskaber for at kortlække selskabernes klimastrategi. På den baggrund har vi samlet ekskluderet 50 olie- og gasselskaber.

Transportinitiativet

I 2018 satte vi fokus på transportsektoren. Vi kortlagde de største bilselskabers planer for at omstille deres forretningsplaner i en mere grøn retning, og vi gik i dialog med selskaberne om, hvordan de kan omstille deres produktion til mere klimavenlige biltyper. På baggrund af det har vi ekskluderet et bilselskab og er gået i kritisk dialog med tre andre selskaber, der er sat på observationslisten. Derudover følger vi udviklingen af de 13 bilselskaber, som indgår i det globale initiativ Climate Action 100+.

Grønne investeringer

Eksempler på klimainvesteringer

200 mio. kr.

Batterivirksomheden Morrow

Vi har samlet investeret 100 mio. kr. i den norske iværksættervirksomhed Morrow, der arbejder på at udvikle verdens mest effektive og bæredygtige batterier til biler. Fabrikken vil levere batterier til mere end 700.000 elbiler årligt og beskæftige mere end 2.500 medarbejdere.

2 mia. kr.

Californiske solcelleparker

I 2018 investerede vi 2 mia. kr. i de to californiske solcelleparker, Garland og Tranquility, som leverer grøn strøm til mere end 100.000 amerikanske hjem. De to parker består af mere end 1,5 mio. solpaneler og har en samlet kapacitet på 410 MW. Tilsammen dækker de et areal svarende til næsten 5.500 fodboldbaner.

1 mia. kr.

Vindmøllepark i det sydlige USA

Vi har sammen med PenSam i 2020 investeret over 1 mia. kr. i vindmølleparken Escalade i Texas. Vestas leverer i alt 65 møller til vindparken. Estimeret vil parken producere strøm til 275.000 danske hjems årlige strømforbrug.

200 mio. kr.

Klimainvesteringsfonden

Den danske Klimainvesteringsfond investerer i klimaprojekter i udviklings- og vækstlande, fx vindmølleparken Lake Turkana i Kenya, som bidrage til den grønne omstilling og fremme salget af dansk klimateknologi. Vi har investeret 200 mio. kr. i fonden, og de samlede investeringer forventes at blive i størrelsesordenen 8–9 mia. kr.

2 mia. kr.

Hollandske grønne statsobligationer

Vi har investeret over 2 mia. kr. i grønne obligationer fra den hollandske stat. Obligationerne støtter FN's 17 Verdensmål og Parisaftalens mål og går til projekter med fokus på CO₂-reduktion og klimatilpasning af samfundet fx grøn energi, energieffektivitet, miljøvenlig transport og klimatilpasning.

Engagement i den globale klimakamp

Politisk engagement i internationale klimainitiativer

Privat kapital spiller en nøglerolle i den grønne omstilling, og derfor er vi som investor med i en række internationale initiativer som GFANZ, NZAOA, IIGCC og SMI, der påvirker den politiske dagsorden og skaber flere grønne investeringsmuligheder.

Der er brug for langsigtede politiske løsninger og offentlig-private partnerskaber for at løse klimaudfordringerne. Derfor går vi i dialog med politikere for at sætte fokus på investorernes rolle i den grønne omstilling. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører er en af metoderne til at reducere risici.

Vi opfordrer vores eksterne samarbejdspartnere - herunder kapitalforvaltere, kreditvurderingsbureauer, revisorer, børser, proxy rådgivere og investeringskonsulenter - til at sikre, at produkter og tjenester, der er tilgængelige for investorer, er i overensstemmelse med opnåelsen af global CO₂-neutralitet inden 2050.

Vores deltagelse på COP27 i Sharm el Sheik

I november 2022 var vores administrerende direktør, Jon Johnsen, og ESG-chef, Dewi Dylander, med til COP27 i Egypten, hvor ledere fra politik, erhvervsliv og NGO’er fra hele verden var samlet. Conference of the Parties (COP) er en årlig klimakonference, som på skift afholdes af de lande, der har tilsluttet sig FN’s klima-konvention fra 1994. Målet for COP27 var at implementere tidligere vedtagne beslutninger. Med krig i Ukraine, stigende inflation og energikrise var der frygt for, at den igangværende grønne omstilling kunne miste momentum. Derfor var det et mål i sig selv at fastholde ambitionerne fra COP26.

Der blev lanceret en række initiativer på COP27, herunder:

En klimakatastrofefond, der skal støtte de udviklingslande, som rammes værst af klimaforandringerne. Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal betale til og modtage midler fra fonden.
Større fokus på klimatilpasning og nye tilsagn til fonden for klimatilpasning på $230 mio. – som svarer til ca. 1,6 mia. kr.
En implementeringsplan, som fremhæver at global omstilling til en lavemissionsøkonomi forventes at kræve investeringer på mindst $4-6 mia. om året – som svarer til ca. 28-43 mia. kr.

Blended finance og investeringer i udviklingslandene

Der er brug for offentlige-private samarbejder og deling af risici gennem fx ’first loss’ og ’blended finance’, der kan nedbringe risikoen ved investeringer i nye teknologier og udbygning af grøn energi i udviklingslande. PKA har positive erfaring med at investere i udviklingslande gennem blended finance (SDG fonden).

Siden 2011 har vi sammen med den danske stat investeret i private equity impact fonde med fokus på bæredygtig udvikling i udviklingslande. Blended finance hjælper med at identificere nye investeringsmuligheder og afbøde risici, der hindrer investeringer, da der er mere risiko forbundet med bæredygtigheds-investeringer i udviklingslande end i EU og USA. Derfor foretrækker institutionelle investorer som PKA blended finance, hvor staten tager det første tab, da dette mindsker vores risici og derved sikrer vores medlemmer et afkast.

EU-reguleringer

Nye ESG-krav

Udviklingen på ESG-området sker med hastige skridt, og mange nye lovkrav og tiltag ser dagens lys. Indenfor lovgivningsområdet arbejder EU med en ambitiøs bæredygtighedsregulering, som har til formål at finansiere bæredygtige aktiviteter, bidrage til det langsigtede mål om klimaneutralitet og forhindre såkaldt greenwashing. Med tydelige kriterier for bæredygtighed og krav om oplysninger vil investorer kunne foretage datadrevne valg og investere med større vished og gennemsigtighed. Den investorrettede EU-regulering er komplementeret af oplysningskrav til virksomheder, som vil skulle rapportere bedre, bredere og mere sammenligneligt om deres bæredygtighed.

I maj 2018 vedtog EU-Kommissionen en lovpakke med en række initiativer til fremme af bæredygtig finans - herunder disclosure-forordningen, Sustainable Finance Disclosures Regulation, og taksonomi-forordningen, EU Sustainable Finance Taxonomy.

Disclosure-forordningen

Disclosure-forordningen har til formål at sikre, at finansielle markedsdeltagere, herunder pensionskasser som PKA, integrerer bæredygtighedsrisici i deres rapportering og investeringspolitik, samt offentliggør en række oplysninger om bæredygtighedsforhold i deres investeringer (de såkaldte ’principal adverse impact-indikatorer’ eller PAI). Blandt disse oplysninger er tal for investeringers CO₂-udledninger, CO₂-aftryk og CO₂-intensitet.

Taksonomi-forordningen

Taksonomi-forordningen har til formål at definere fælles standarder i EU for, hvilke økonomiske aktiviteter der er bæredygtige. Det skal gøre det mere transparent og gennemskueligt at investere bæredygtigt. Derudover bliver det sværere at ’greenwashe’, fordi får investorer større sikkerhed for, at deres bæredygtige investeringer reelt er bæredygtige. Taksonomien skal betragtes som et opslagsværk, hvor investorer og andre kan finde oplysninger om, hvad der kræves af en given investering for, at den er bæredygtig.