Mikrofinansiering skaber iværksættere og økonomisk uafhængige Mullaj-kvinder

PKA har siden 2010 investeret i flere små banker, der udsteder lån til den fattige del af befolkning i en række udviklingslande. Investeringerne er sket gennem den danske kapitalforvalter Maj Invest. Investeringerne bidrager både til PKA’s medlemmers pensionsopsparinger og til flere af FN’s verdensmål, herunder målet om ligestilling mellem kønnene og målet om anstændige jobs og økonomisk vækst.

Mullaj-kvinderne er et eksempel på en gruppe af kvindelige kunder i banken Belstar i Chennai i Indien, hvor 99% af kunderne er kvinder. Mullaj-kvinderne er gået sammen for at kunne tage små lån til at starte deres egne små forretninger og skabe en indkomst til dem selv og deres familier. Gruppen har eksisteret siden 2008 og har i dag 15 medlemmer. 

Hopi Selvi

Hopi Selvi er leder af gruppen - hun er 40 år gammel og sælger bl.a. tæpper, sahris og kjoler.

I alt har kvinderne fået udstedt lån for 600.000 kr. Efter at have tilbagebetalt deres tidligere lån, tog 12 af kvinderne efterfølgende et nyt lån på 5.000 kr. til at udvide deres forretninger yderligere.